Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Diamant-Demo i Odense den 24. august 2018

Alle med interesse for diamantværktøj inviteres til Demo-Dag i Odense den 24. august mellem kl. 10:00 og 16:00. Der er arrangeret buskørsel fra København og Ålborg. Demo-Dagen er derfor velegnet som firma-arrangement (kontakt din sædvanlige leverandør). Demo-Dagen holdes hos Odense Diamantskæring A/S, Nordbirkvej 1, 5240, Odense NØ.

Leverandørerne i Diamantentreprenørsektionen har arrangeret en Demo-Dag, hvor det nyeste værktøj og de nyeste maskiner i branchen vil blive demonstreret.

Der vil blive mulighed for at se maskiner og værktøj i drift.

Hver time må maskiner benyttes i ca. 20 minutter på de til formålet opstillede betonelementer.

Forskellige andre udstillere med tilknytning til byggebranchen vil også være til stede.

Der vil være Work Shops, konkurrencer og faglige indslag i løbet af dagen.

Ca. kl. 12:00 vil der være helstegt pattegris.

Kolde drikke vil der være hele dagen.